Projektet kaldes kærlighed

Lone Mørch Schneider besøger kvinden bag Det Danske Imago Institut for at finde ud af, hvad man gør, når ens parforhold er gået i hårdknude.

Det er vores brullypsdag, og vi er i bilen på vej hjem fra et spa-ophold. De sidste par måneder har jeg efterspurgt justeringer og fælles vision for vort forhold, men min mand Christian har trukket sig, og jeg kan næsten ikke holde det ud mere. Med rystende stemme spørger jeg, hvad han tænker om os på vores syvende bryllupsdag.

“At vort ægteskab er en joke,” udbryder Christian irriteret.

Mit hjerte falder ned i maven: “Vi blev sgu da gift, fordi vi ville være sammen.”

Med et ryk i rettet overhaler Christian, imens han siger: “Vi skulle have lært hinanden bedre at kende inden.”

“Intentionerne var da gode nok,” siger jeg til de passerende biler og synes sikkerhedsselen strammer. Den fine forbindelse, der var mellem os i begyndelsen, hvor er den blevet af?

Christian siger noget om, at vi slet ikke passer sammen, at han har fejlet, men jeg kan ikke høre, hvad han siger.

Underlig frossen indeni udgyder jeg diverse forbandelser og slutter med at sige, at nu kan vi dårligt synke dybere, og det kan han kun give mig ret i. Den famøse syv-års-krise har sat ind for fuldt sejl.

I skrivende stund, forsøger vi hver for sig at finde en løsning.En mandag aften ringer jeg på døren til psykolog Kirsten Seidenfaden. Selvom hun skal interviewes om sit arbejde som parterapeut – og ikke psykoanalysere mig – så håber jeg alligevel, at hun har nøglen til hårdknuden i mit forhold.

Smilende, med et stort sjal slænget omkring sig, byder hun mig inden for i den lune lejlighed. Kort, sølvgråt hår indrammer hendes levende ansigt, og hun ser på mig med nysgerrige øjne. Vi sætter os med varm te og biscotti. Jeg har så meget jeg vil spørge om, mest af alt om der er håb for Christian og jeg, eller om vi er dømt til at bidrage til den voksende skilsmisse-statistik.

Kirsten Seidenfaden er helt specielt. Sammen med sin mand, psykolog Piet Draiby, har hun oprettet Det Danske Imago Institut. I 1997 blev Kirsten Seidenfaden opmærksom på Imago-tænkningen, som er udviklet i USA, de etablerede instituttet, og de seneste syv år er i omegnen af 800 par kommet for at lære at kommunikere, så kærligheden ikke visner. Snak med omtanke. Helt centralt i tankegangen er dialogen med partneren – der skal lyttes og formidles, at vi godt forstår hinanden.

Til forskel fra andre terapi-former, hvor man over tid opbygger et forhold til psykologen, som man spiller bold op ad, så foregår kommunikationen her mellem mand og kone.”Min opgave er at støtte en proces, ikke styrer, hvad parret taler om,” siger Kirsten Seidenfaden.På den måde bliver klienter og terapeut ligeværdige.

Filosofien er, at alle mennesker er i samme båd: Parforhold er vanskelige for alle, og kommunikation kræver øvelse – hvad enten du er psykolog, ingeniør eller skuespiller.

Jeg fortæller Kirsten Seidenfaden om vores syv-års-krise, hvordan jeg har efterspurgte mere intimitet og dybde og ønsket at aflive gamle konflikter og begynde på en frisk, og hvordan Christian har reageret ved at trække sig og tvivle på, om vi overhovedet passer sammen.

“Der er jo faser i et forhold,” siger Kirsten: Hun ridser op:Efter forelskelsen kommer magtkampen, hvor du og din mand kæmper for at være jer selv og få den anden til at ændre sig. Når du erkender, at magtkampen ikke længere giver mening, så åbner døren sig til et bevidst forhold. Men forholdet forandrer sig alene, når du og din mand føler sig trygge nok til at udtrykke tanker og følelser. Og tryghed opnår du ved at anerkende den anden, ikke ved at kritisere.

Jeg tænker på alle de gange mine snakke med Christian er endt med, at vi kaster rundt med skylden og slet ikke kan høre hvad, vi siger til hinanden.Og alle de gange jeg har taget, hvad Christian siger, personligt – som en bekræftigelse på, at jeg ikke er god nok.

“Bag enhver kritik i et parforhold ligger en frustration, og bag enhver frustration en længsel, der er et uforløst behov fra barndommen. Der er i forholdet mellem barn og voksen, at vi udvikler vores evne til at knytte os til andre og lærer strategier for, hvordan vi indgår i nære relationer i voksenlivet. Faktisk vælger vi ubevidst partnere, som på godt og ondt minder om vores forældre,” siger Kirsten Seidenfaden.

Teorien er, at vi drømmer om, at vores partner nu skal gives os det mor eller far ikke kunne finde ud af – med andre ord, vi håber på, at parforholdet er livets anden chance for at blive hele mennesker uden sårede følelser.

Christians mor flasher forbi mine øjne: Er jeg mon lige så dramatiske og kritisk som hende? Omvendt, har Christian lige så svært ved at udtrykke sine følelser som min far eller egne forældre for den sag skyld?

“Ironisk nok længtes begge parter ofte efter det samme, men forsøger at opnå det med helt forskellige strategier,” siger Kirsten Seidenfaden.

Jeg griner. Kan Kirsten måske se det for sig: Mig der jeg føler og snakker en masse for at få kærlighed, og Christian, der lukker af i kærlighedens navn?

Kirsten forklarer om to personlighedstyper: Den ene overdriver følelser og behov, er afhængig af andre, klæber og er overdriven generøs, har uklare grænser. Den anden type er indadvendt, forklejner følelser, fornægter afhængighed og behov, tilbageholder følelser og tanker, sætter stive grænser og har tendens til at handle tvangsmæssigt og dominere andre.

Det lyder uværgerligt som tro kopier af Christian og jeg. Det er på en gang trist og befriende, at vi er så forudsigelige, og normale.Forskellighed er ufarligt.

“Hvis vi nu kom til dig, hvordan skulle vi så gribe det an,” spørger jeg.

Kirsten Seidenfaden forklarer, at hun ville spørge mig, hvad jeg tror, Christian synes er anstrengende ved at leve sammen med mig, og omvendt. Til sidst vil vi snakke om en konkret frustration – på den måde, hvor den, der lytter, parkerer sin egen virkelighed hjemme for at kunne være tilstede og forstå, hvad den, der fortæller siger hun.

Jeg krummer tæer ved tanken om alle de gange, jeg har sagt til Christian: ‘Jeg forstår, hvad du siger, men…’Men hører ikke hjemme i den bevidste samtale. Det gør fortolkningen og gode råd heller ikke, i stedet handler det om at anerkende hinanden og gøre det så trygt, at det bliver muligt at åbne op og være sårbare. Som hun siger, man får ikke nærhed ved at få ret.

Kirsten Seiden fortæller, om den lille, røde kinesiske bro: Med den bevidste dialog går vi over broen for at besøge den andens virkelighed. Der ligger en masse styrke og energi i forskellighederne – dem skal vi være nysgerrige efter og drage fordele af. Når folk vokser fra hinanden, er det fordi slår hinanden i hovedet med forskellighederne i stedet for at værdsætte dem. Så det er slet ikke så farligt at være forskellige. I mange år har jeg holdt krampagtigt fast i illusionen om vort fantastiske liv, holdt konflikterne hen, men jeg skal åbenbart ikke være bange for forskelligheder og konflikter.

Igen drager Kirsten Seidenfaden en parallel til Kina: krise betyder også mulighed på kinesisk. Derfor er en krise i virkeligheden et tegn på, at et forhold er i live, at der er vækst, som prøver at bryde igennem.Værsgo en dobbeltgave.

En ægteskabsforsker har fundet ud af, at 70 procent af alle konflikter i et parforhold ikke kan løses. Det vigtigste, når det drejer sig om chancen for at nå guldbrudealderen sammen, er evnen til at håndtere konflikter. Når et par tager fat i frustrationerne, så er det ikke kun den frustrerede, der har mulighed for at opnå større indsigt, når luften tages af frustrationen. Ved at indleve sig i den andens virkelighed, strække sig for at hjælpe og dække vedkommendes behov, har den lyttende partner også mulighed for at hele gamle sår.

Mit spørgende udtryk får Kirsten til at give et eksempel fra sit eget forhold:”Piet kører altid for stærkt, og jeg skælder enten ud eller trækker mig surmulende ind i mig selv. Igennem dialog fandt vi ud af, at jeg reagerede sådan, fordi jeg var bange på samme måde som da min far altid kørte stærkt, når han kørte mig i børnehaven. Og ved, at Piet forstod det og indvilligede i at tage af sted 15 minutter tidligere, når vi skal noget sammen, så undgik han også at få skæld ud af mig – noget han hader på grund af den måde, han blev behandlet på som barn.

Altså læren er, at jeg skal imødekomme Christians behov, selvom det ofte betyder, at jeg skal strække sig ud over det, jeg har lyst til, eller tror jeg kan klare – gør jeg det alligevel, så får jeg også opfyldt nogle af mine egne behov.Kirsten nikker.Hvad kan Christian gøre for at imødekomme de behov, der gemmer sig bag mine frustrationer.

Jeg fyldes af forundring: det virker pludselig ganske indlysende at skulle udtrykke det, jeg gerne vil have i stedet for at kritisere. Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før?’Jamen kan den bevidste dialog virkelig ændrer på opførslen’, spørger jeg – velvidende, at et er at vide, noget andet er at praktisere.

Kirsten læner sig ind over bordet af bare entusiasme: “Det er nu bevist, at hjernen laver nye hjernebaner gennem hele livet, og derfor er det muligt at forandre ens vaner og adfærd. Hun giver et eksempel: Frem for at reagere, da Piet fornyeligt tilstod en fejl, møder hun ham som barnet, der er bange for at få skældud. Hun siger helt automatisk og fra hjertet, at det vel nok er synd for ham, og hvor må det ha’ været svært at indrømme. Kirsten ser stolt ud. Altså, man kan lære nye måde at omgås hinanden på.

“Det er så enkelt og så svært. Der er intet quick-fix,” siger Kirsten Seidenfaden.

—-Lone Mørch Schneider er fotograf og indehaver af fotoatelier Lolos Boudoir, der har specialiseret sig i at tage fotos af kvinder.

Boks information: Kirsten giver fem gode råd til par:

1. Skab tryghed. Fokuser på det, der allerede fungerer og er godt ved jeres forhold.

2. Alle har ret til deres syn på verden, der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Gå på besøg i hinandens virkeligheder med respekt og nysgerrighed.

3. Se både det indre barn og den voksne i din partner, som begge har uopfyldte behov og længsler og udvikl din evne til empati.

4. Konflikt er vækst, der prøver at bryde igennem. Forstå, at den frustration din partner udløser i dig, tager afsæt i et uopfyldt behov eller en længsel fra din barndom. Hvis I arbejder med konflikten, og strækker jer for at imødekomme hinandens behov, så har I begge mulighed for at forandre jer. I stedet for at kritisere, fokuser på det du kunne ønske dig i stedet.

5. Drøm jeres største drøm sammen.

Om Kirsten SeidenfadenPsykolog Kirsten Seidenfaden har netop holdt 60-års fødselsdag. I den anledning lavede hun en nostalgitavle over sit liv:- Hun var aktiv i ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen.- I 1976 blev hun uddannet til klinisk psykolog. Siden har hun arbejdet som terapeut, supervisor, underviser og konsulent i forskellige offentlige og private organisationer.- I 1997 blev hun opmærksom på Imago-tænkningen, som er udviklet i USA af Harville Hendrix og Helen Lakelly Hunt og åbnede Det Danske Imago Institut.- Igennem de sidste syv år har Kirsten Seidenfaden og hendes mand trænet 800 par på instituttet.