
Hej, jeg er Lone. Velkommen!
Jeg er kunstfotograf, forfatter, foredragsholder og kreativ mentor.
Jeg lever på tærsklen af kreativitet, spiritualitet og ecology, og er optaget af den intime relationen mellem krop, natur, sjæl og samfund, og hvordan vores narrativer har magt til at forme og definere os, hvem vi er, hvor vi er på vej hen.
Hvis du står på tærsklen af forandring, så kan jeg måske hjælpe dig med tage skridtet og navigere terrænet, det indre og det ydre.
By heart, er jeg en explorer, nysgerrig på mennesket, livet, verden og ikke mindst rejsen. Jeg arbejder essentielt set med blikket og fortællingens kraft, hvor jeg i ord, billeder og 'mødet’ med andre undersøger, skaber mening, opdager motiver, frigør muligheder, eller måske bare ser tingene i nyt lys.
Jeg er ikke så interesseret i et mainstream, formularisk liv eller de polerede success billeder promoveret i medierne. Har trods mange forkvaklede forsøg på at ‘passe ind’ aldrig lykkes med det. Jeg er ukonventionel, intuitiv og har en undersøgende tilgang til livet, kreativiteten og søger oftest det, der lever under overfladen og har hjerte. Hvem vi er, når vi dropper den populære storyline og begynder at lytte til den, der findes nedenunder? Ærligt. Ægte. Uden noget at forsvare.
Jeg forsøger altid at bygge bro mellem det personlige og det universelle, det indre og det ydre, og er optaget af at se sammenhænge og nære solidariteten og ‘forbundetheden’ mellem mennesker og natur, krop og sjæl, hjerte og intellekt og skabe modige visioner og fortællinger for fremtiden. For det er i vores fantasi, kreativitet og kærlighed, alle de ting der gør os menneskelige, at mulighederne findes. Mød mig der - lad os sætte din skaberkraft og visioner fri.
Nysgerrig? Kig omkring og tag gerne kontakt hvis du har spørgsmål eller et ønske om at blive set og sam-skabe med mig.
Lidt om min baggrund:
Jeg født i Danmark, og har rejst verden over og boet i London, Nepal og de seneste 16 år i San Francisco – et liv der har givet mig en stor personlig frihed og forståelse for kulturens indflydelse på vores identitet, mindset og muligheder.
Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. ved Aalborg Universitet og har været projektansat ved CARE Nepal, team manager ved Kaospiloterne samt medie-producer i Ideagarden i San Francisco. Senest har jeg arbejdet som projektkoordinator og konsulent for Secret Hotel, et scenekunst teater i Aarhus, og skabt litterærer portrætter og foto-workshop med unge skoleelever i Aarhus for 100% Fremmed projektet af Metropolis Teateret i København. Jeg holder af at samarbejde med andre; og tager derfor af og til freelance opgaver ind. Det holder mig til ilden og sætter mig i berøring med andre dele af verden, samfundet og livet.
I 2004 åbnede jeg Lolos Boudoir i San Francisco, et kreativt frirum for kvinders fotografiske selv-opdagelse. Siden har jeg fotograferet godt 1000 kvinder i alle aldre og stadier af livet (og nogle modige mænd) i USA, Danmark og Europa. InStyle, People’s Magazine, Cosmopolitan, San Francisco Chronicle, The Huffington Post, Professional Photographer, The Examiner, 7x7 og danske blade og aviser som Femina, Nova, Politiken, Kiwi, Q, Primetime Women, B.T. etc. har vist mine billeder og skrevet om mit fotografiske arbejde med kvinder. I 2018 udgav og lancerede jeg bogen EMBODY i Danmark og USA med events og foredrag. Den er baseret på mit fotografiske møde med kvinderne og undersøger i foto og prosa kvinders krop, sind og psyke og hvordan de forsøger at generobre kroppen, og livet. Efteråret 2018 talte jeg på TEDxAarhus om blikkets magt til at begrænse og befri. .
I 2012 udgav jeg min prisbelønnede selvbiografi Seeing Red: A Woman’s Quest for Truth, Power and the Sacred (She Writes Press). Den fortæller om min personlige rejse til indre frihed og tager dig med på pilgrimsrejse til et helligt bjerg i Tibet, gennem ægteskab i San Francisco og ind i favnen på Kali i Kathmandu. Mine essays er bla. udgivet af Barren Magazine, HuffPost, San Francisco Chronicle, Magical Blend, Bella Mia, og diverse danske og udenlandske antologier. I Danmark har jeg skrevet for bl.a. Nova, Samvirke, Nyt Aspekt og Kirsten Seidenfadens bog Det Levende Parforhold.
Andre ting om mig: jeg har besteget bjerge, raftet store floder og skovlet min bil ud af jordskred i Nepal. Jeg er gammel nok til at have rejst i verden før internet og smartphones og det er jeg meget taknemmelig for. Engang blev jeg gift at Elvis i Las Vegas. Jeg har en harmonika, jeg ville ønske jeg kunne spille på. Jeg er romantisk og elsker små overraskelser. Dans er min bøn. Naturen min frelse. Sprog, musik, dybe samtale, god mad og bøger nærer mig. Mit hjerte banker for en mere frigjort, retfærdig og skøn verden.
Nysgerrig?
Jeg tilbyder fotosessions, foredrag og mentoring / kreativ sparring. Indimellem laver jeg også workshops og holder foredrag og saloner. Du kan købe mine bøger, limited edition kunstfotos og services i shoppen.
Har du lyst til at følge med skriv dig op til nyhedsbreve nedenfor. Det er foreløbigt på engelsk, så sig til hvis du har brug for oversættelse. Find inspiration i foto gallerierne og på bloggen og find mig på facebook og instagram.
Kontakt mig her: lone@lonemorch.com / +45 5031 7105